Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Fuglebroche, Gærdesmutte

Gærdesmutten er en lille rustbrun fugl. Den er mellem 9,5 - 12 cm lang, og den vejer 8 - 13 gram, og dermed er den Danmarks næstmindste fugl. Det er karakteristisk for den lille gærdesmutte, at den ofte stritter med halen, og desuden lægger man tit mærke til dens kraftige og klare sang, der høres hele året. Faktisk høres gærdesmutten langt oftere, end den ses. Gærdesmuttens rede er ret speciel. Den er kuglerund og med et indgangshul i siden. Det er hannen, der bygger reden. Den er kreativ og består af mos, visne blade, græs og grene. Hannen bygger gerne flere forskellige reder for at tiltrække sig hunner. Jo flere og jo finere reder - jo mere attraktiv er hannen. Gærdesmutten er en meget almindelig trækgæst og vintergæst fra Skandinavien. De fleste danske fugle er standfugle, og netop derfor høres gærdesmuttens sang hele året - Den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Grundet dens størrelse er gærdesmutten meget sårbar overfor frost. Fuglene forsøger at overnatte i flok for at holde på varmen, men der ses tydeligt færre gærdesmutter i efteråret efter en isvinter.

Fuglebroche, Grønspætte

Grønspætten er med sine 30-36 cm en stor spætte. Den er let genkendelig på sin grønne ryg og de grønne vinger, den røde isse og nakke samt det sorte parti omkring øjnene. Hannen har desuden en rød skægstribe. Grønspætten har generelt et meget militant udseende med sit dystre ansigt og de stikkende øjne, og den har på den måde en autoritær og seriøs udstråling, når den bevæger sig rundt. Fuglen er dog samtidig meget sky, og den ses ofte siddende på jorden, hvor den hovedsageligt finder sin føde. Den lever især af myrer. Den hakker hul i myretuer ned sin 10 cm lange og klæbrige tunge, og den kan således fastholde både myrene og deres æg. Grønspætten er udbredt i størstedelen af Europa, og findes desuden i det vestlige Rusland og i dele af Tyrkiet. Den trommer sjældnere og svagere end andre spættearter. Herhjemme yngler grønspætten stort set kun i Jylland, hvor den foretrækker blandskov med åbne græsbevoksede lysninger. Redehullet bygges i døde træer, og grønspætten får kun ét kuld om året. Yngleperioden finder sted i begyndelsen af maj. Grønspætten er en udpræget standfugl, og den er meget stationær.

Lunden kaldes undertiden også for søpapegøje på grund af dens store og farvestrålende næb. Den er let af kende i sin sommerdragt, netop på det store trekantede og farverige næb og det store hoved. I dens vinterdragt er både fjerdragten og næbbet mørkere. Lunden har en kropslængde på 28-34 cm og et vingefang på 50-60 cm. Lunden opholder sig på det åbne hav i Nordsøen, og den yngler i store kolonier på små øer og holme i Nordatlanten. På fuglefjeldet bygger den rede i fjedrevner, og den lægger æg i maj eller juni. Typisk lægges kun ét æg som ruges af begge forældre, og den ene unge bliver i reden i op til 40 dage, hvorefter forældrene efterlader den alene, og den selv flyver fra reden i den mørke nat. Lunden lever af mindre fisk. Den svømmer under vandet ved hjælp af sine vinger, og den er således i stand til at tage fisk op med næbbet, mens vingerne bruges til at svømme med. Den kan tage helt op til ti fisk med ind langt ude fra havet. Lunden er relativt sjælden i Danmark, men hvis man er heldig, kan man se, at den stikker hovedet under vandet for at skabe sig et overblik og derefter dykke under. I Danmark passerer efterårstrækket Danmark fra slutningen af august til slutningen af november, og lunden tilbringer vinteren på åbent hav, for igen at returnere i løbet af marts og maj.

Musvitten er en spurvefugl, der tilhører mejsefamilien. Den er en meget almindelig fugl i Danmark, der både findes i skov og i by. Musvitten er udbredt i hele Europa, og den findes også i Mellemøsten, Asien og Nordafrika. Musvitten har et karakteristisk udseende med sort hoved og nakke, fremtrædende lyse pletter, olienfarvet overside og gul underside. På meget intelligens vis formår musvitten at bruge sit udseende til at forsvare sig med. Musvitten lever primært af insekter og foretrækker at bygge rede i huller i træerne. Musvitten kan betegnes som en sangfugl! Den har op til 40 forskellige kald og sange, men det er mest hannen, der bruger disse - især når han skal tiltrække og imponere en hun. Hunnen vil typisk vælge den han, der har den flotteste sang. Mellem april og juni lægger hunnen æg, som hun selv udruger, og både hannen og hunnen hjælper med at pleje og beskytte deres unger i fællesskab. Musvitten er en standfugl, og musvitpar bliver typisk i - eller tæt ved - deres territorium hele året, og også musvitunger vælger at blive tæt ved forældrenes territorium. Musvitter er gode til at tilpasse sig ændrede forhold og siges derfor at have stor tilpasningsevne.

Fuglebroche, Rødhals

Rødhalsen er en lille spurvefugl, der findes overalt i Europa. Dens udbredelse dækker også det vestlige Sibirien, Lilleasien og Nordafrika. Rødhalsen er Danmarks mest almindelige fugl, og den er en trofast gæst ved foderbrættet rundt omkring i de danske haver. Rødhalsen foretrækker skove og krat, og den søger føde i lav vegetation og på jorden. Rødhalsen er let at kende på et tydeligt rødt brystparti, tynde ben og små sorte knappenålsøjne. Den har en længde mellem 12,5 - 14 cm, og der er ingen forskel mellem hannen og hunnen, da de er fuldstændig ens i deres kolorering. Rødhalsens stemme og sang er meget karakteristisk. Sangen kendes som en strøm af klare toner med temposkift og skift mellem dybe og høje toner. Rødhalsens specielle musikalitet medfører, at den skaber glæde med sin sang hos mange mennesker. Det gælder især for hannen, at det røde bryst og sangen bruges i kampen om et bestemt territorium, mens hunnen etablerer sit fødeterritorium med sang. De fleste rødhalse trækker til varmere himmelstrøg om vinteren, men hvis vinteren er varm i Danmark, vil man ofte kunne høre, at hannen forsvarer sit vinterterritorium med sang, og rødhalsen demonstrerer derved både mod og stor konkurrencevne.

Fuglebrocher Arkiv - Glas&Glimt

Kunde matched zone "Denmark"

Se kurv “Fuglebroche, Lunde” er blevet tilføjet til din kurv.

Fuglebroche, Dompap

Symboliserer: Solidaritet, melankoli, loyalitet og familie

DKK 225,00 – DKK 275,00

Vælg muligheder Detaljer
Fuglebroche, Gærdesmutte

Symboliserer: Kreativitet, sårbarhed og venlighed

DKK 225,00 – DKK 275,00

Vælg muligheder Detaljer
Fuglebroche, Grønspætte

Symboliserer: Autoritet, seriøsitet, skyhed og stedfasthed

DKK 275,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglebroche, Lunde

Symboliserer: Lang levetid, overblik over vandet og forståelse for at forlade sin unger

DKK 275,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglebroche, Musvit

Symboliserer: Beskyttelse, tilpasningsevne og intelligens

DKK 225,00 – DKK 275,00

Vælg muligheder Detaljer
Fuglebroche, Rødhals

Symboliserer: Musikalitet, glæde, mod og konkurrencevne

DKK 225,00 – DKK 275,00

Vælg muligheder Detaljer