Fuglefryd, Stillits

DKK 325,00

Carduelis carduelis
Fodring af havens fugle

Varenummer: 291 Categories: , ,

Beskrivelse

“Bøjlen” er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges

Synlig: Hele året, men særligt forår og vinter. Yngleperiode: Maj

Med sit røde, hvide og sorte ansigt og de gule vingebånd på de sorte vinger er stillitsen en af vores mest farvestrålende fugle. Arten tilhører finkefamilien, og den er massivt udbredt i Europa. Derudover ses den også i det vestlige Sibirien og i Nordafrika. Den er også indført til Australien og på New Zealand.

Stillidsen er ca. 12- 14 cm. Den opdages ofte på sit gennemtrængende og særegne flugtkald. Dens sang kendes som en trillende kvidren, der kombineres med kaldet.

Stillitsen foretrækker at yngle i åbent land, hvor den kan finde flerårige urter, der udgør hovedbestanddelen af dens føde. Den spiser gerne ukrudtsfrø som tidsel og burrefrø, som den let kan komme til med sit spidse næb. Bestanddelen af stillitser er faldet i Danmark i løbet af 1900-tallet, hvilket skyldes landbrugets øgede brug af ukrudtsbekæmpelse.

Hunnen bygger reden højt oppe i træerne, og den består of mos, frøuld, rodtrævler og edderkoppespind. Det første kuld æg lægges fra begyndelsen af maj. De ruges af hunnen i 13-14 dage, mens hunnen fodres af hannen. Ungerne forlader reden efter ca. 15 dage.

Nogle stillitser overvintrer herhjemme, mens andre trækker til Sydvesteuropa. Stillitsen er mest synlig i efteråret og om vinteren, hvor den færdes i flok.

Yderligere information

Størrelse 20 x 8 x 1 cm