Biæderen er en usædvanligt farvestrålende fugl efter danske forhold. Den er umiskendelig med sine klare blå, grønne, gule og brune farver. Det er en social fugl, som næsten altid træffes i større eller mindre flokke, og den har en ret iøjnefaldende levevis, idet den gerne sidder på eksponerede udsigtsposter, hvorfra den flyver ud efter insekter. Også biæderens stemme er karakteristisk og iørefaldende, i form af en vidtlydende, fløjtende rullen.

Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) er en fugleart i familien mejser (Paridae), der findes i det meste af Europa. Arten er en lille mejse, der er let kendelig på sin blå og gule fjerdragt og meget almindelig i Danmark. Blåmejsen har en kropslængde på cirka 11,5 centimeter, noget mindre end musvitten. Med det lyseblå parti i nakken og over issen samt den sorte stribe gennem øjet, er der ingen forvekslingsmuligheder, da ingen anden dansk sangfugl ligner blåmejsen. Det mørkebrune næb er kort sammenlignet med beslægtede arter. Iris er brun, fødderne mørkegrå og kløerne grå. Blåmejsens foretrukne levested er løvfældende- og blandede skove, man møder den dog også sjældent i nåleskove. Den er ligeledes almindelig i parker, haver og krat. Har man foderbræt i sin have, vil blåmejsen være en af de flittigste gæster året rundt. Udover Europa er blåmejsen udbredt i visse tilstødende områder i Asien, Nordafrika og på de Kanariske Øer. Bestanden på de Kanariske Øer betragtes dog ofte som en selvstændig art, kanarisk blåmejse (Cyanistes teneriffae). Blåmejsens foretrukne føde om sommeren er hovedsageligt insekter (især deres larver) og edderkopper. Udenfor yngletiden øges betydningen af frø og anden plantebaseret kost f.eks. fra bøge- og birketræer. Under fourageringen er blåmejsen afhængig af dens akrobatiske færdigheder, nemlig at kunne klamre sig til de yderste grene, ofte hængende på hovedet, på jagt efter mad. På foderbrættet tager den mest fedt og nødder. Den kan ikke klare store frø, fordi dens næb er for spinkelt og tyndt. Blåmejsen hamstrer ligesom musvitten ikke, hvilket ellers ses hos de fleste andre mejser. Blåmejsen bygger oftest rede i hule træer, men kan også yngle i redekasser. Her lægges normalt 6-12 æg, sjældent op til 16, i hvert kuld. Ungerne fodres med små insektlarver af begge forældrefugle. Efter cirka 18 dage er de store nok til at forlade reden. Artens primære konkurrent til redested og føde er den noget større musvit. Blåmejsen kan være meget aggressiv ved reden. Rækker man hånden hen til en rugende fugl puster den sig op og hugger ud efter fingeren. Fra Wikipedia, Den frie encyklopædi

Brun Italiener tilhører hønseracen italiener, der - som navnet antyder - stammer fra Italien. Den brune italiener er blot én ud af mange udgaver af racen, da den findes i flere forskelle farvevariationer. Den brune og den hvide er blande de mest almindelige variationer. Faktisk betegnes den ofte som en af de mest farvestrålende og intelligente høns, og italieneren er desuden verdens mest udbredte hønserace. Hannen vejer 2,2 - 3 kg, mens hønen vejer 1,7 - 2,5 kg. Italieneren er en fremragende æglægger - Den lægger mere end 200 hvide æg om året! Italieneren flyver gerne, og derfor vil man ofte se, at den holdes i overdækkede hønsegårde. Den er desuden kendt for at have et vist temperament, og racen er hårdfør og særdeles livlig. Den brune italiener har ikke meget kød på kroppen, og derfor er den ikke egnet til slagtning.

Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Dompap (Pyrrhula pyrrhula) er en 16 centimeter stor fugleart i familien finker. Dompappen findes oftest i blandede nåle- og løvskove samt i store haver, i parker eller på kirkegårde. Tit ser man den i toppen af et træ eller dens karakteristiske bløde og vemodige fløjt høres. I Danmark er den en ret almindelig ynglefugl, og landet gæstes i vinterhalvåret af dompapper nordfra. Næbbet er sort, kort og kegleformet. Hannen er på undersiden rød, mens hunnen er brun. Begge køn har sort kalot og en iøjnefaldende hvid overgump, der især ses i flugten. Halen og vingernes svingfjer er sorte. Ungfuglene er brune og de mangler den sorte kalot indtil september måned. I denne første tid kendes de derfor bedst på deres hvide overgump. Et godt kendetegn er artens bløde, vemodige fløjt, der kan gengives som djyy i faldende tonehøjde. Dompap er udbredt i alle europæiske lande på nær Island. Den findes desuden i dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien helt til stillehavskysten og Japan. Arten indvandrede til Danmark i første halvdel af 1900-tallet, hvor den dels bredte sig sydfra op gennem Jylland og dels østfra. Fuglene sydfra tilhørte underarten lille dompap (Pyrrhula pyrrhula europaea), mens dem østfra var af nominatformen stor dompap (P. p. pyrrhula). De to underarter ligner hianden til forveksling, og har desuden dannet mellemformer. Dompap er nu en ret almindelig ynglefugl, hvis antal dog skifter meget fra år til år. Dompappen finder oftest sin føde i vegetationen, men kan også fouragere på jorden. Føden består af frø fra flere forskellige planter, f.eks. ask, syren, ahorn, birk, stor nælde og pileurtsamt om efteråret også enebær og rønnebær. I år med lav frøsætning kan arten i en stor del af vinteren og hen på foråret leve af løvtræernes og lærkens knopper. Om foråret tager den også en del insekter, hvilket desuden indgår i ungernes foder. Han og hun holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, hvilket i gennemsnit er fire år. Dompappen bygger typisk sin rede i graner. Der lægges 4-6 æg i slutningen af april eller begyndelsen af maj måned, og de udruges i løbet af 13 døgn. Ungerne er flyvefærdige efter 16-18 dage, men holder sig gerne i nærheden af forældrefuglene i såkaldte familiegrupper. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Edderfuglen er en stor andefugl med en længde på op til 58 cm og en vægt på 1,2-2,8 kilo. Den yngler langs kysterne af Europa, Asien og Nordamerika, og i Danmark yngler arten overvejende i de indre danske farvande, gerne i kolonier på især holme og småøer. De danske farvande har faktisk en stor international betydning for hele den nordvesteuropæiske bestand, idet 30% af hele bestanddelen overvintrer i de danske farvande. Edderfuglen er således en almindelig ynglefugl og trækfugl i Danmark. Hannen er et fantastisk syn med den karakteristiske trekantede hovedprofil og det hvide, sorte og grønne hoved. Hunnen har en brun fjerdragt, og er dermed svær at se, når hun er i nærheden af reden. Edderfuglen lever af blåmuslinger, snegle, fisk og søstjerner, som den selv finder i havet. Den er i stand til at dykke ned på over 20 meters dybde efter føde, og dermed siges den at være en god dykker. Edderfuglen er en sulten fugl, der kan æde ligeså meget som den selv vejer i løbet af ét døgn! Hunnen lægger 4-6 æg, der er udruget i løbet af 25-28 dage. Så snart ungerne er ude søger edderfuglen mod havet, hvor ungerne passes i ‘børnehaver’ med op til 100 ællinger, der passes kollektivt af hunnerne.

Fasanen, der oprindeligt stammer fra Asien, er en fugl, der ikke trækker men som findes gennem hele Europa. Den engelske betegnelse pheasant stammer fra den ældgamle by Phasis, der nu er kendt som Poti i Georgia. Fasaner tilbringer næsten hele deres liv på jorden, meget sjældent i træer, og de indtager mange forskellige slags madvarer, herunder insekter, frø og blade. Hannen er farverig, 60-89 cm lang og med en hale på 50 cm. Kroppens fjer er gyldne eller kobberrøde og kastanjebrune med et iriserende grønt skær. Dette giver ikke bare hannen mulighed for, på betagende vis, at vise sit harem og bejle til hunnen, men også for at trække sig tilbage og smutte ind i det høje græs og dermed camouflere sig i omgivelserne. På den måde demonstrerer den mandlige fasan både balance og god dømmekraft. Hunnen er mere beskeden i sin farve, ofte med spættede brune fjer og er typisk 50-63 cm lang og med en hale på 20 cm. Hunnen er i stand til at smelte ind i omgivelserne på en måde, så hun beskytter sine unger og dermed bevarer livets gave. Hannen har et harem bestående af flere hunner i løbet af parringstiden, der finder sted i foråret. Alligevel ruger han ikke på æggene eller tager del i opfostringen af ungerne. Hunnen bygger rede på jorden, og hun producerer en redefuld bestående af 10-12 æg over en periode på to uger. Efter at have lagt det sidste æg vil hun ruge på dem i cirka 24 dage. Æggene vil alle udklække på den samme dag i løbet af maj og juni.

Fjeldrypen er en overvejende stedfast hønsefugl, der tilhører gruppen af skovhøns. Hanen og hønen er omtrent lige store med en vægt på 4-500 gram og en længde på ca. 35 cm. Fjeldrypens vinger er hvide hele året, men selve fjerdragten varierer alt efter sæson. Om vinteren er den helt hvid, mens sommerfjerdragten udstyres med gulbrune pletter. Hanen beholder dog ofte sin hvide farve til langt ind i det sene forår for at tydeliggøre sin tilstedeværelse. Fjeldrypen har den samme partner hele livet igennem. Hønen lægger 7-11 æg i begyndelsen af juli, og udenfor yngletiden foretrækker fjeldrypen at leve i flok, hvis altså vejret tillader det. Fjeldrypen er i stand til at overvintre under arktiske forhold, og derved er den altså meget robust. Fjeldrypen lever i bjerge og andre stenede områder i Skandinavien, Island, Skotland og Sibirien, og den æder bær, skud og andre plantedele.

Fjeldrypen er en overvejende stedfast hønsefugl, der tilhører gruppen af skovhøns. Hanen og hønen er omtrent lige store med en vægt på 4-500 gram og en længde på ca. 35 cm. Fjeldrypens vinger er hvide hele året, men selve fjerdragten varierer alt efter sæson. Om vinteren er den helt hvid, mens sommerfjerdragten udstyres med gulbrune pletter. Hanen beholder dog ofte sin hvide farve til langt ind i det sene forår, for at tydeliggøre sin tilstedeværelse. Fjeldrypen har den samme partner hele livet igennem. Hønen lægger 7-11 æg i begyndelsen af juli, og udenfor yngletiden foretrækker fjeldrypen at leve i flok, hvis altså vejret tillader det. Fjeldrypen er i stand til at overvintre under arktiske forhold, og derved er den altså meget robust. Fjeldrypen lever i bjerge og andre stenede områder i Skandinavien, Island, Skotland og Sibirien, og den æder bær, skud og andre plantedele.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Synlig: Hele året. Yngleperiode: April + maj. Blåmejsen tilhører mejsefamilen. Den er meget almindelig i Danmark og findes desuden i det meste af Europa, dele af Asien og på de Kanariske Øer. Blåmejsens foretrukne levested er i løvfældende og blandede skove, og den er desuden en flittig gæst ved foderbrættet hele året rundt. Der er ingen anden dansk sangfugl, der ligner blåmejsen. Den lille mejse er let at kende på sin blå og gule fjerdragt, og den har desuden et blåt parti i nakken og en sort stribe gennem øjet. I sin jagt efter mad er blåmejsen afhængig af sine akrobatiske færdigheder. Den kan klamre sig til de yderste grene og hænge med hovedet nedad, hvilket er en stor fordel for den. Blåmejsen bygger rede i hule træer. Det er typisk hunnen, der alene bygger reden af mos, græs, hår og fjer i løbet af april og maj. Hunnen ruger alene og fodres i denne periode af hannen. Blåmejsen lægger op til 16 æg, og den er dermed den spurvefugl, der lægger flest æg. Ungerne fodres af begge forældre, og man ser typisk, at blåmejsen kan være meget agressiv omkring reden. Hvis man rækker en hånd ud, vil blåmejsen højst sandsynligt puste sig op og snappe efter fingeren. Herved viser den, at den kan beskytte sin rede og sine unger.

Fuglefryd, Dompap, han

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Fuglefryd, Dompap, hun

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Fuglefryd, Flagspætte

Flagspætten er en spætteart, der lever i Europa, det nordlige Afrika og i store dele af Asien. Herhjemme er flagspætten vores mest almindelige spætte, og den yngler over hele landet, bortset fra mindre øer, hvor der kun findes lidt skov. Flagspætten er meget bemærkelsesværdig, hvilket ikke mindst skyldes dens udseende. Ryggen er sort med to aflange, hvide skulderpletter og undersiden er hvid med rød undergump. Hannen kendes desuden på sin røde nakkeplet. Flagspætten er omkring 23 cm lang, og den vejer 90 gram. Herudover bemærkes flagspætten også på sin karakteristiske trommeaktivitet. Den trommer hyppigt med op til 20 slag i sekundet, dette for at markere sit territorium. Flagspætten er udstyret med en ganske unik kraniekonstruktion, der gør, at den ikke får hjernerystelse af sin trommen. Det siges, at 3 næblængder slides op i løbet af et år. De danske flagspætter er standfugle, og derfor kan vi, som en af de få lyde i den vinterstille skov, høre dens trommen. Trommeaktiviteten er dog størst i marts og april. Flagspætten lever i par, der dog kun dannes for én sæson, og den foretrækker syge eller døde træer, der er nemme at arbejde i. Både hannen og hunnen hjælper med at udhakke redehullet, og de hjælper begge med at udruge de 4-7 æg, der lægges fra starten af maj.

Fuglefryd, Fuglekonge, han

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges På trods af dens majestætiske navn er fuglekongen Danmarks mindste fugl. Den er blot 8,5-9,5 cm lang fra hale til næbspids, og den er en meget kompakt lille fugl med et relativt stort hoved. Udover størrelsen kendes både hannen og hunnen også let på deres såkaldte kongekrone. De har begge et gult issebånd, der er indrammet af sorte kanter. Hos hannen dækker en orange stribe dette bånd, når fuglen er ophidset. Fuglekongens mørke øje er omkranset af lyse fjer, hvilket giver fuglen et åbent og nysgerrigt blik. Fuglekongen lever af insekter og edderkopper. Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og de 7-10 æg udruges af hunnen i 14-17 dage, mens ungerne fodres af begge forældre i op til 3 uger. De danske fuglekonger er både stand- og trækfugle, og de ses derfor hele året rundt. Om vinteren færdes de dog i større grupper, sommertider i selskab med mejser og andre småfugle, og derfor er de langt mere iøjnefaldende på denne tid af året. I kolde vintre får vi besøg af trækfugle fra det øvrige Skandinavien, og her ses fuglekongerne overalt, og vi kan ofte iagttage en meget tillidsfuld adfærd på dette tidspunkt.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Gråspurven finder vi udelukkende ved beboede steder. Den har altid været tæt knyttet til mennesket og dets husdyr, og netop derfor ses den aldrig på småøer, hvor der ikke bor mennesker. Siden 1970’erne er bestanddelen af gråspurve halveret i Danmark, hvilket skyldes det mere effektive landbrug og de bedre isolerede huse, der har gjort det sværere for gråspurven at søge føde i stalde og lader. Fjerdragten er forskellig hos hannen og hunnen. Hannen kendes især på sin brune overside og den grå underside. Desuden har hannen et karakteristisk sort bryst, der fungerer som et statussymbol blandt andre hanner. Den med det mest sorte bryst har mest prestige. Hunnen har en mere ensartet gråbrun farve. Gråspurve-par holder sammen hele livet igennem. Det er typisk hannen, der bygger reden, mens hunnen udruger æggene. Ungerne fodres af begge forældre, og ungerne udvikler forskellige individuelle kald, så det er muligt for forældrefuglene at skelne imellem dem. Gråspurven er en meget social fugl. Den ses i flok hele året rundt, og den søger ofte føde i større eller mindre grupper.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Solsorten er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa, dele af Asien, Australien og New Zealand. Solsorten er meget let at kende. Hannen er glinsende sort med undtagelse af en lille gul ring omkring øjet og et orangegult næb. Hunnen har en mere mørkebrun farve, og på næbbet ses ofte bare en enkelt gul plet. Solsorten er kendt for sin dybe og melodiske sang, der høres både morgen og aften. Solsorten har mange forskellige kald. Eksempelvis høres en hysterisk skingren, når den tager flugten, eller et højt fint kald, når hannen skal markere sit territorium overfor andre hanner. Dette kald bruges også som en advarsel for andre solsorte, hvis der er en rovfugl i nærheden. Solsorten yngler gerne i beboede områder mellem april og august. De fleste danske solsorte er standfugle, men en del hunner og ungfugle trækker mod sydvest om vinteren. Hannen bliver ofte tilbage for at forsvare sit territorium. Solsorten lever i denne periode af nedfalden frugt og bær, og derfor bosætter den sig ofte i villahaver med frugttræer og buske. Mange solsorte sulter og fryser ihjel om vinteren, og nogle siger derfor, at solsorten er skrøbelig.

Sortmejsen er den mindste af vores hjemlige mejser. Den har en længde på 10-11,5 cm og ligner en lille, farveløs musvit. Hovedet er sort og hvidt og har de samme hvide kinder som musvitten. Sortmejsen har dog en større hvid plet i nakken, som ofte ses tydeligt og er et fint kendetegn for arten under vanskelige observationsforhold. Ryggen, vingerne og halen er blågrå, hvorimod undersiden har en cremet brunhvid farve. På vingerne ses to hvide vingebånd. Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og ofte opfostres to kuld i løbet af en sæson. Reden placeres i et hulrum, som enten kan være i et træ, en mur eller sågar et hul i jorden. Sortmejsen indtager også gerne redekasser. Hunnen bygger selv reden, som formes af mos og spindelvæv og fores med plantedun, hår og fjer. Normalt lægges der 7-9 æg, som hunnen selv udruger i løbet af 14-16 dage. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden efter 16-19 dage og derefter fodres i yderligere to uger. Sortmejsen lever primært af frø, insekter og edderkopper, som i nogen grad hamstres i løbet af sommeren og efteråret. Yngler primært i nåleskov, men lever også i blandskov og parker. Er afhængig af tilstedeværelsen af redehuller, selvom dens brug af huller i jorden gør den mindre afhængig af gamle træer end de andre mejser. De højeste tætheder forekommer i Vest- og Nordjylland, hvor nåletræer er dominerende, samt i Midtjylland, ved Vestkysten og omkring Skagen. Sortmejsen er standfugl i Danmark, og den kan ses hele året rundt. Invasioner forekommer nordfra i visse vintre, og trækkende Sortmejser ses ofte i selskab med Fuglekonger, Blåmejser og Musvitter. Især i august-oktober er der chance for at se store flokke af mejser.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Med sit røde, hvide og sorte ansigt og de gule vingebånd på de sorte vinger er stillitsen en af vores mest farvestrålende fugle. Arten tilhører finkefamilien, og den er massivt udbredt i Europa. Derudover ses den også i det vestlige Sibirien og i Nordafrika. Den er også indført til Australien og på New Zealand. Stillidsen er ca. 12- 14 cm. Den opdages ofte på sit gennemtrængende og særegne flugtkald. Dens sang kendes som en trillende kvidren, der kombineres med kaldet. Stillitsen foretrækker at yngle i åbent land, hvor den kan finde flerårige urter, der udgør hovedbestanddelen af dens føde. Den spiser gerne ukrudtsfrø som tidsel og burrefrø, som den let kan komme til med sit spidse næb. Bestanddelen af stillitser er faldet i Danmark i løbet af 1900-tallet, hvilket skyldes landbrugets øgede brug af ukrudtsbekæmpelse. Hunnen bygger reden højt oppe i træerne, og den består of mos, frøuld, rodtrævler og edderkoppespind. Det første kuld æg lægges fra begyndelsen af maj. De ruges af hunnen i 13-14 dage, mens hunnen fodres af hannen. Ungerne forlader reden efter ca. 15 dage. Nogle stillitser overvintrer herhjemme, mens andre trækker til Sydvesteuropa. Stillitsen er mest synlig i efteråret og om vinteren, hvor den færdes i flok.

Topmejsen er en almindelig ynglefugl i Danmark, der foretrækker at leve i nåleskove. Den findes i øvrigt i store dele af Europa. Topmejsen er mellem 10,5 og 12 cm, og den vejer 10-13 gram. Den er let at kende på sin sort- og hvidspættede top, den sorte hagesmæk og den sorte ring omkring hovedet og ørerne. Kønnene er desuden fuldstændig ens. Topmejsen lever normalt i cirka 3 år, men den kan faktisk blive helt op til 11 år. Topmejsen er meget afhængig af gamle træer, hvor den kan udhugge redehuller. Den lever af insekter, edderkopper og granfrø, som den typisk hamstrer i efteråret for at gemme det i barken rundt omkring på sit territorium, så den kan overleve hele vinteren på det samme territorium. Topmejsen er en ekstremt stedfast standfugl, der opholder sig indenfor det samme territorium hele året rundt. I april og maj lægger hunnen æg, og det er desuden hende, der står for både udhugning af redehul, redebygning og rugning helt alene.

På trods af dens majestætiske navn er fuglekongen Danmarks mindste fugl. Den er blot 8,5-9,5 cm lang fra hale til næbspids, og den er en meget kompakt lille fugl med et relativt stort hoved. Udover størrelsen kendes både hannen og hunnen også let på deres såkaldte kongekrone. De har begge et gult issebånd, der er indrammet af sorte kanter. Hos hannen dækker en orange stribe dette bånd, når fuglen er ophidset. Fuglekongens mørke øje er omkranset af lyse fjer, hvilket giver fuglen et åbent og nysgerrigt blik. Fuglekongen lever af insekter og edderkopper. Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og de 7-10 æg udruges af hunnen i 14-17 dage, mens ungerne fodres af begge forældre i op til 3 uger. De danske fuglekonger er både stand- og trækfugle, og de ses derfor hele året rundt. Om vinteren færdes de dog i større grupper, sommertider i selskab med mejser og andre småfugle, og derfor er de langt mere iøjnefaldende på denne tid af året. I kolde vintre får vi besøg af trækfugle fra det øvrige Skandinavien, og her ses fuglekongerne overalt, og vi kan ofte iagttage en meget tillidsfuld adfærd på dette tidspunkt.

Gærdesmutten er en lille rustbrun fugl. Den er mellem 9,5 - 12 cm lang, og den vejer 8 - 13 gram, og dermed er den Danmarks næstmindste fugl. Det er karakteristisk for den lille gærdesmutte, at den ofte stritter med halen, og desuden lægger man tit mærke til dens kraftige og klare sang, der høres hele året. Faktisk høres gærdesmutten langt oftere, end den ses. Gærdesmuttens rede er ret speciel. Den er kuglerund og med et indgangshul i siden. Det er hannen, der bygger reden. Den er kreativ og består af mos, visne blade, græs og grene. Hannen bygger gerne flere forskellige reder for at tiltrække sig hunner. Jo flere og jo finere reder - jo mere attraktiv er hannen. Gærdesmutten er en meget almindelig trækgæst og vintergæst fra Skandinavien. De fleste danske fugle er standfugle, og netop derfor høres gærdesmuttens sang hele året - Den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Grundet dens størrelse er gærdesmutten meget sårbar overfor frost. Fuglene forsøger at overnatte i flok for at holde på varmen, men der ses tydeligt færre gærdesmutter i efteråret efter en isvinter

Levested Arkiv - Glas&Glimt

Andre levesteder (10)
Havens fugle (19)
Havets fugle (11)
Nordiske fugle (15)
Skovens fugle (15)
Biæder

Symboliserer: Mod og fasthed

DKK 305,00

Biæder (Merops apiaster)

Tilføj til kurv Detaljer
Blåmejse

Symboliserer: Aggressivitet, beskyttelse og akrobatisk snilde

DKK 285,00

Cyanistes caeruleus

Tilføj til kurv Detaljer
Brun italiener, Hane

DKK 325,00

Leghorn

Tilføj til kurv Detaljer
Dompap relief

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 950,00

Dompap Pyrrhula pyrrhula

Tilføj til kurv Detaljer
Dompap, han

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 285,00

Pyrrhula pyrrhula

Tilføj til kurv Detaljer
Dompap, hun

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 285,00

Pyrrhula pyrrhula Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

Tilføj til kurv Detaljer
Ederfugl, relief

Symboliserer: Dykkeregenskaber, tryghed og beskyttelse

DKK 1.300,00

Somateria mollissima

Tilføj til kurv Detaljer
Ederfugl

Symboliserer: Dykkeregenskaber, tryghed og beskyttelse

DKK 285,00

Somateria mollissima

Tilføj til kurv Detaljer
Fasan

Symboliserer: Passion, balance, seksualitet, beskyttelse, kreativitet og god dømmekraft

DKK 305,00

Phasianus colchicus

Tilføj til kurv Detaljer
Fjeldrype, sommer

Symboliserer: Monogami og robusthed

DKK 285,00

Fjeldrype (Lagopus muta)

Tilføj til kurv Detaljer
Fjeldrype, vinter

Symboliserer: Monogami og robusthed

DKK 285,00

Lagopus muta

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Blåmejse

Symboliserer: Beskyttelse

DKK 315,00

Cyanistes caeruleus Fodring af havens fugle

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Dompap, han

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 315,00

Pyrrhula pyrrhula Fodring af havens fugle

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Dompap, hun

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 315,00

Pyrrhula pyrrhula

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Flagspætte

Symboliserer: Opmærksomhed, mulighed, dømmekraft og signalering

DKK 325,00

Fuglefryd, Flagspætte

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Fuglekonge, han

Symboliserer: Nysgerrighed og tillid

DKK 315,00

Fuglekonge, han Regulus, regulus

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Gråspurv

Symboliserer: Fællesskab

DKK 315,00

Gråspurv Passer domesticus

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Solsort

Symboliserer: Musikalitet, forsvar og skrøbelighed

DKK 315,00

Solsort Turdus merula

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Sortmejse

Symboliserer: Nobel og stilfuld

DKK 315,00

Periparus ater

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Stillits

Symboliserer: Rigdom, positivitet og inspirerende energi

DKK 325,00

Carduelis carduelis Fodring af havens fugle

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Topmejse

Symboliserer: Beskyttelse, stedfasthed og glæde

DKK 315,00

Fuglefryd, Topmejse

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglekonge, han

Symboliserer: Nysgerrighed og tillid

DKK 285,00

Regulus regulus

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglekonge, hun

Symboliserer: Nysgerrighed og tillid

DKK 285,00

Regulus regulus

Tilføj til kurv Detaljer
Gærdesmutte

Symboliserer: Kreativitet, sårbarhed og venlighed

~~DKK 285,00~~ DKK 255,00

Troglodytes troglodytes

Tilføj til kurv Detaljer

Andre levesteder (10)

Havens fugle (19)

Havets fugle (11)

Nordiske fugle (15)

Skovens fugle (15)