Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Dompap (Pyrrhula pyrrhula) er en 16 centimeter stor fugleart i familien finker. Dompappen findes oftest i blandede nåle- og løvskove samt i store haver, i parker eller på kirkegårde. Tit ser man den i toppen af et træ eller dens karakteristiske bløde og vemodige fløjt høres. I Danmark er den en ret almindelig ynglefugl, og landet gæstes i vinterhalvåret af dompapper nordfra. Næbbet er sort, kort og kegleformet. Hannen er på undersiden rød, mens hunnen er brun. Begge køn har sort kalot og en iøjnefaldende hvid overgump, der især ses i flugten. Halen og vingernes svingfjer er sorte. Ungfuglene er brune og de mangler den sorte kalot indtil september måned. I denne første tid kendes de derfor bedst på deres hvide overgump. Et godt kendetegn er artens bløde, vemodige fløjt, der kan gengives som djyy i faldende tonehøjde. Dompap er udbredt i alle europæiske lande på nær Island. Den findes desuden i dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien helt til stillehavskysten og Japan. Arten indvandrede til Danmark i første halvdel af 1900-tallet, hvor den dels bredte sig sydfra op gennem Jylland og dels østfra. Fuglene sydfra tilhørte underarten lille dompap (Pyrrhula pyrrhula europaea), mens dem østfra var af nominatformen stor dompap (P. p. pyrrhula). De to underarter ligner hianden til forveksling, og har desuden dannet mellemformer. Dompap er nu en ret almindelig ynglefugl, hvis antal dog skifter meget fra år til år. Dompappen finder oftest sin føde i vegetationen, men kan også fouragere på jorden. Føden består af frø fra flere forskellige planter, f.eks. ask, syren, ahorn, birk, stor nælde og pileurtsamt om efteråret også enebær og rønnebær. I år med lav frøsætning kan arten i en stor del af vinteren og hen på foråret leve af løvtræernes og lærkens knopper. Om foråret tager den også en del insekter, hvilket desuden indgår i ungernes foder. Han og hun holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, hvilket i gennemsnit er fire år. Dompappen bygger typisk sin rede i graner. Der lægges 4-6 æg i slutningen af april eller begyndelsen af maj måned, og de udruges i løbet af 13 døgn. Ungerne er flyvefærdige efter 16-18 dage, men holder sig gerne i nærheden af forældrefuglene i såkaldte familiegrupper. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fjeldrypen er en overvejende stedfast hønsefugl, der tilhører gruppen af skovhøns. Hanen og hønen er omtrent lige store med en vægt på 4-500 gram og en længde på ca. 35 cm. Fjeldrypens vinger er hvide hele året, men selve fjerdragten varierer alt efter sæson. Om vinteren er den helt hvid, mens sommerfjerdragten udstyres med gulbrune pletter. Hanen beholder dog ofte sin hvide farve til langt ind i det sene forår for at tydeliggøre sin tilstedeværelse. Fjeldrypen har den samme partner hele livet igennem. Hønen lægger 7-11 æg i begyndelsen af juli, og udenfor yngletiden foretrækker fjeldrypen at leve i flok, hvis altså vejret tillader det. Fjeldrypen er i stand til at overvintre under arktiske forhold, og derved er den altså meget robust. Fjeldrypen lever i bjerge og andre stenede områder i Skandinavien, Island, Skotland og Sibirien, og den æder bær, skud og andre plantedele.

Fjeldrypen er en overvejende stedfast hønsefugl, der tilhører gruppen af skovhøns. Hanen og hønen er omtrent lige store med en vægt på 4-500 gram og en længde på ca. 35 cm. Fjeldrypens vinger er hvide hele året, men selve fjerdragten varierer alt efter sæson. Om vinteren er den helt hvid, mens sommerfjerdragten udstyres med gulbrune pletter. Hanen beholder dog ofte sin hvide farve til langt ind i det sene forår, for at tydeliggøre sin tilstedeværelse. Fjeldrypen har den samme partner hele livet igennem. Hønen lægger 7-11 æg i begyndelsen af juli, og udenfor yngletiden foretrækker fjeldrypen at leve i flok, hvis altså vejret tillader det. Fjeldrypen er i stand til at overvintre under arktiske forhold, og derved er den altså meget robust. Fjeldrypen lever i bjerge og andre stenede områder i Skandinavien, Island, Skotland og Sibirien, og den æder bær, skud og andre plantedele.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Synlig: Hele året. Yngleperiode: April + maj. Blåmejsen tilhører mejsefamilen. Den er meget almindelig i Danmark og findes desuden i det meste af Europa, dele af Asien og på de Kanariske Øer. Blåmejsens foretrukne levested er i løvfældende og blandede skove, og den er desuden en flittig gæst ved foderbrættet hele året rundt. Der er ingen anden dansk sangfugl, der ligner blåmejsen. Den lille mejse er let at kende på sin blå og gule fjerdragt, og den har desuden et blåt parti i nakken og en sort stribe gennem øjet. I sin jagt efter mad er blåmejsen afhængig af sine akrobatiske færdigheder. Den kan klamre sig til de yderste grene og hænge med hovedet nedad, hvilket er en stor fordel for den. Blåmejsen bygger rede i hule træer. Det er typisk hunnen, der alene bygger reden af mos, græs, hår og fjer i løbet af april og maj. Hunnen ruger alene og fodres i denne periode af hannen. Blåmejsen lægger op til 16 æg, og den er dermed den spurvefugl, der lægger flest æg. Ungerne fodres af begge forældre, og man ser typisk, at blåmejsen kan være meget agressiv omkring reden. Hvis man rækker en hånd ud, vil blåmejsen højst sandsynligt puste sig op og snappe efter fingeren. Herved viser den, at den kan beskytte sin rede og sine unger.

Fuglefryd, Dompap, han

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

Fuglefryd, Dompap, hun

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Dompappen er en stor fugleart, der tilhører finkefamilien. I Danmark er den en almindelig ynglefugl, der ofte findes i blandede nåle- og løvskove og i haver, parker og på kirkegårde. Udenfor Danmark findes dompappen i hele Europa, dele af Mellemøsten og i et bredt bælte gennem Asien hele vejen til Stillehavskysten og Japan. Dompappens næb er sort, kort og kegleformet. Hannens underside har en markant rød farve, mens hunnens underside er brun. De har begge en sort kalot, og en iøjnefaldende hvid overgump, der særligt er tydelig, når dompappen flyver. Ungerne er brune, og de mangler den sorte kalot indtil starten af september, og derfor kendes de indtil da på den hvide overgump. Det er interessant, at hannen og hunnen holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, som i gennemsnit er 4 år. På den måde siges dompappen at demonstrere sammenhold. Hunnen lægger æg i slutningen af april eller i starten af maj, og når ungerne er flyvefærdige holder de sig til forældrene, og de danner således familiegrupper. Dompappen sidder ofte i trætoppe, hvor man kan høre dens bløde og vemodige fløjt uden dog at kunne se den.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Solsorten er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa, dele af Asien, Australien og New Zealand. Solsorten er meget let at kende. Hannen er glinsende sort med undtagelse af en lille gul ring omkring øjet og et orangegult næb. Hunnen har en mere mørkebrun farve, og på næbbet ses ofte bare en enkelt gul plet. Solsorten er kendt for sin dybe og melodiske sang, der høres både morgen og aften. Solsorten har mange forskellige kald. Eksempelvis høres en hysterisk skingren, når den tager flugten, eller et højt fint kald, når hannen skal markere sit territorium overfor andre hanner. Dette kald bruges også som en advarsel for andre solsorte, hvis der er en rovfugl i nærheden. Solsorten yngler gerne i beboede områder mellem april og august. De fleste danske solsorte er standfugle, men en del hunner og ungfugle trækker mod sydvest om vinteren. Hannen bliver ofte tilbage for at forsvare sit territorium. Solsorten lever i denne periode af nedfalden frugt og bær, og derfor bosætter den sig ofte i villahaver med frugttræer og buske. Mange solsorte sulter og fryser ihjel om vinteren, og nogle siger derfor, at solsorten er skrøbelig.

"Bøjlen" er lavet af jern, som vil ruste smukt og blive mindre synlig i træet el. lign. hvor den hænges Med sit røde, hvide og sorte ansigt og de gule vingebånd på de sorte vinger er stillitsen en af vores mest farvestrålende fugle. Arten tilhører finkefamilien, og den er massivt udbredt i Europa. Derudover ses den også i det vestlige Sibirien og i Nordafrika. Den er også indført til Australien og på New Zealand. Stillidsen er ca. 12- 14 cm. Den opdages ofte på sit gennemtrængende og særegne flugtkald. Dens sang kendes som en trillende kvidren, der kombineres med kaldet. Stillitsen foretrækker at yngle i åbent land, hvor den kan finde flerårige urter, der udgør hovedbestanddelen af dens føde. Den spiser gerne ukrudtsfrø som tidsel og burrefrø, som den let kan komme til med sit spidse næb. Bestanddelen af stillitser er faldet i Danmark i løbet af 1900-tallet, hvilket skyldes landbrugets øgede brug af ukrudtsbekæmpelse. Hunnen bygger reden højt oppe i træerne, og den består of mos, frøuld, rodtrævler og edderkoppespind. Det første kuld æg lægges fra begyndelsen af maj. De ruges af hunnen i 13-14 dage, mens hunnen fodres af hannen. Ungerne forlader reden efter ca. 15 dage. Nogle stillitser overvintrer herhjemme, mens andre trækker til Sydvesteuropa. Stillitsen er mest synlig i efteråret og om vinteren, hvor den færdes i flok.

Lunden kaldes undertiden også for søpapegøje på grund af dens store og farvestrålende næb. Den er let af kende i sin sommerdragt, netop på det store trekantede og farverige næb og det store hoved. I dens vinterdragt er både fjerdragten og næbbet mørkere. Lunden har en kropslængde på 28-34 cm og et vingefang på 50-60 cm. Lunden opholder sig på det åbne hav i Nordsøen, og den yngler i store kolonier på små øer og holme i Nordatlanten. På fuglefjeldet bygger den rede i fjedrevner, og den lægger æg i maj eller juni. Typisk lægges kun ét æg som ruges af begge forældre, og den ene unge bliver i reden i op til 40 dage, hvorefter forældrene efterlader den alene, og den selv flyver fra reden i den mørke nat. Lunden lever af mindre fisk. Den svømmer under vandet ved hjælp af sine vinger, og den er således i stand til at tage fisk op med næbbet, mens vingerne bruges til at svømme med. Den kan tage helt op til ti fisk med ind langt ude fra havet. Lunden er relativt sjælden i Danmark, men hvis man er heldig, kan man se, at den stikker hovedet under vandet for at skabe sig et overblik og derefter dykke under. I Danmark passerer efterårstrækket Danmark fra slutningen af august til slutningen af november, og lunden tilbringer vinteren på åbent hav, for igen at returnere i løbet af marts og maj.

Herhjemme optræder snespurven som en almindelig vintergæst, der ofte ankommer i mindre flokke fra oktober og bliver til marts. Den er iøjnefaldende med sin snehvide fjerdragt, der er udstyret med brunlige pletter, og den kan derfor ikke forveksles med nogen anden dansk fugleart. Den kendes især nemt i flugten på sine snehvide vinger. Snespurven er 15-18 cm, og den vejer 26-40 gram. Det er især hannen, der kendes på det lyse indtryk og den hvide bug, mens hunnen er mere gulbrun. Snespurven er den spurvefugl, der yngler længst mod nord. Den yngler typisk i klippeterræn, tæt på isen. Den yngler ikke i Danmark, men ankommer gerne fra Nordskandinavien, især fra de norske fjelde, for at finde varme. Den trækker således sydpå om vinteren. Snespurven lægger æg fra slut maj til start juni, og det er alene hunnen, der står for udrugningen. ‘Sne’ i navnet siges at henvise til fuglens snehvide fjerdragt og dens arktiske tilhørsforhold, og den forbindes således ofte med vinter og kulde.

Tjuren er en meget stor hønsefugl, der ikke findes i Danmark, men som yngler i det øvrige Skandinavien fra Skåne og videre mod øst gennem Finland og Rusland. Den er et meget eftertragtet jagtvildt. Tjuren er ikke nået til Danmark på naturlig vis i nyere tid. Man har forsøgt at udsætte den flere forskellige steder i landet, og det lykkedes i 1891 at etablere en bestand på Bornholm, der dog kun overlevede til ca. 1918. Hannen er dobbelt så stor som hunnen, og den kan blive op til 100 cm lang og veje op til 6 kg, mens hunnen kan blive op til 60 centimeter lang og veje op til 2,5 kg. Tjuren kan have flere forskellige nuancer i sin fjerdragt, men mest karakteristisk for udseendet hos både hannen og hunnen er den hvide plet på vingen, den røde plet over øjet og den forlængede hale, der kan spredes ud i en vifte. Tjuren foretrækker den lysåbne skov, hvor den holder til ved moser, lysninger og i skovbrynet, og den er klart mest aktiv i dagtimerne, mens nætterne tilbringes i gamle træer. Ofte anvender tjuren det samme såkaldte ‘sovetræ’ flere nætter i træk. Tjuren er desuden en standfugl, og derfor er den synlig hele året.

Nordiske fugle Arkiv

Dompap relief

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 950,00

Tilføj til kurv Detaljer
Dompap, han

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Dompap, hun

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fjeldrype, sommer

Symboliserer: Monogami og robusthed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fjeldrype, vinter

Symboliserer: Monogami og robusthed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Blåmejse

Symboliserer: Beskyttelse

DKK 315,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Dompap, han

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 315,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Dompap, hun

Symboliserer: Solidaritet, vemod, loyalitet og familie

DKK 315,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Solsort

Symboliserer: Musikalitet, forsvar og skrøbelighed

DKK 315,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglefryd, Stillits

Symboliserer: Rigdom, positivitet og inspirerende energi

DKK 325,00

Tilføj til kurv Detaljer
Lunde relief

Symboliserer: Lang levetid, overblik over vandet og forståelse for at forlade sin unger

DKK 950,00

Tilføj til kurv Detaljer
Lunde

Symboliserer: Lang levetid, overblik over vandet og forståelse for at forlade sin unger

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Snespurv

Symboliserer: Vinter, kulde og skønhed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Tjur

Symboliserer: Dagsaktivitet og beskyttelse

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer