Bogfinke, han (12.5 × 4 cm)


Symboliserer: Ihærdighed
Måned: Hele året

DKK 285,00

Fringilla coelebs

Varenummer (SKU): 400 Kategorier: , , , Tags: ,

Beskrivelse

Beskrivelse: Med 1.500.000-2.000.000 par er bogfinken en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark. Hannen har rødbrun krop, blågråt hoved og hvide vingebånd, mens hunnen er mere olivengrå i farverne. Den ligner gråspurvehunnen, men mangler dennes kraftige rygstriber. Bogfinkens sang Det det det det ka jeg si’ li så tit det ska vær’ kan høres allerede i det tidlige forår. Regnkaldet, en kort rullende lyd, mentes tidligere at varsle regnvejr. Det benyttes især, når sangaktiviteten er lav, f.eks. i tilfælde af dårligt vejr. Bogfinkens kontaktkald, et højt og klangfuldt fink!, har givet navn til hele finkefamilien.
Levested: Bogfinken er udbredt i hele Europa og østpå et stykke ind i Centralasien og er udsat på New Zealand. Den yngler i Danmark alle steder, hvor der vokser træer: løvskov, nåleskov, levende hegn, gårdhaver og parker. Især optræder den med høje tætheder i nåleplantagerne på den opdyrkede midtjyske hede og i højstammet bøgeskov.
Hunnen bygger en kunstfærdig rede af græs og mos med et ydre lag af lav og edderkoppespind til at holde sammen på den. Før æglægningen parrer fuglene sig mere end 200 gange, men ca. 8% af gangene er det med en fremmed han. Det høje antal parringer er formentlig et modtræk mod denne utroskab.Nogle bogfinker trækker til Vest- og Sydeuropa; andre bliver i Danmark om vinteren, hvor de får selskab af fugle fra resten af Skandinavien.
Føde: Bogfinken lever hovedsagelig af insekter om sommeren og af frø resten af året. Om vinteren søger den også føde i agerlandet og er tillige en hyppig gæst på foderbrættet.
I første halvdel af 1980’erne var der en fremgang i ynglebestanden på ca. 30%, hvorefter den har været stabil. Fremgangen skete hovedsagelig i nåleskov, muligvis på grund af langsigtet modning, herunder opblanding med et stigende antal løvtræer. Ynglebestanden har siden 2007 været i en tilbagegang, mens vinterbestanden har været nedadgående over længere tid.

Yderligere information

Størrelse 12,5 × 4 cm

Du kunne også være interesseret i...

Titel

Go to Top