Fuglefryd, Sortmejse

Beskrivelse

Sortmejsen er den mindste af vores hjemlige mejser. Den har en længde på 10-11,5 cm og ligner en lille, farveløs musvit. Hovedet er sort og hvidt og har de samme hvide kinder som musvitten. Sortmejsen har dog en større hvid plet i nakken, som ofte ses tydeligt og er et fint kendetegn for arten under vanskelige observationsforhold. Ryggen, vingerne og halen er blågrå, hvorimod undersiden har en cremet brunhvid farve. På vingerne ses to hvide vingebånd.

Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og ofte opfostres to kuld i løbet af en sæson. Reden placeres i et hulrum, som enten kan være i et træ, en mur eller sågar et hul i jorden. Sortmejsen indtager også gerne redekasser. Hunnen bygger selv reden, som formes af mos og spindelvæv og fores med plantedun, hår og fjer. Normalt lægges der 7-9 æg, som hunnen selv udruger i løbet af 14-16 dage. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden efter 16-19 dage og derefter fodres i yderligere to uger. Sortmejsen lever primært af frø, insekter og edderkopper, som i nogen grad hamstres i løbet af sommeren og efteråret.

Yngler primært i nåleskov, men lever også i blandskov og parker. Er afhængig af tilstedeværelsen af redehuller, selvom dens brug af huller i jorden gør den mindre afhængig af gamle træer end de andre mejser.
De højeste tætheder forekommer i Vest- og Nordjylland, hvor nåletræer er dominerende, samt i Midtjylland, ved Vestkysten og omkring Skagen.

Sortmejsen er standfugl i Danmark, og den kan ses hele året rundt. Invasioner forekommer nordfra i visse vintre, og trækkende Sortmejser ses ofte i selskab med Fuglekonger, Blåmejser og Musvitter. Især i august-oktober er der chance for at se store flokke af mejser.