Mursejler (22,5 x 8,5 cm)


Symboliserer: Udholdenhed og styrke
Måned: Maj - Oktober

kr. 319,00

Apus apus

Varenummer (SKU): 420 Kategorier: , , , Tag:

Beskrivelse

I Danmark er mursejleren stadig en nogenlunde almindelig ynglefugl i byerne , især de større byer som København og de større byer på Sjælland, Fyn og resten af det østlige Danmark. Den er mere fåtallig i det vestlige Jylland ved kysterne. Det skyldes formentlig den kraftige vestenvind, der efterlader relativt få flyvende insekter i den højde, hvor mursejleren jager.
Mursejleren er oprindeligt en klippefugl, men har tilpasset sig og har i århundreder ynglet i vore bygninger, især de større bygninger som etageejendomme, skoler og kirker. Her finder den revner og sprækker i facaden eller taget som adgang til en redeplads bagved. Reden er lille og består af dun og plantedele, som begge fugle indsamler i luften, og som klistres sammen med spyt i reden. Mursejlerne er meget trofaste mod den én gang valgte rede – samme par yngler i samme rede i samme bygning hele livet. Reden udbygges en smule hvert år.
Mursejlerne ruger begge på de 2-3 æg i ca. 20 dage, en uges tid længere end andre fugle på denne størrelse. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 6-8 uger i reden, igen længere tid end de fleste andre fugle. Ungerne skal både kunne flyve i første forsøg og selv finde deres egen føde, når de har forladt reden. Forældrefuglene fodrer nemlig ikke deres unger efter de har forladt reden – til forskel fra andre fugle. Ungerne forbliver på vingerne i over to år og lander først ved en mulig redeplads i deres tredje år.

Danmarks Fugle – Mursejler (dofbasen.dk)

 

Yderligere information

Størrelse 22,5 × 8,5 cm

Du kunne også være interesseret i...

Titel

Go to Top