Vibe (13 x 7 cm)


Symboliserer: Forårets komme, forholdet mellem mennesker og natur og det landlige liv
Måned: I februar. Yngleperiode: April.

kr. 319,00

Vanellus vanellus

 

Varenummer (SKU): 293 Kategorier: , , ,

Beskrivelse

Den smukke vibe er en vadefugl, der yngler i Europa og Asien. I Danmark findes den især på strandenge eller græsarealer, eksempelvis ved Vadehavet, men om vinteren trækker den gerne sydpå.

Viben var tidligere en meget almindelig fugl i Danmark, men på grund af landbrugets ændrede dyrkningsformer, der blandt andet har betydet færre græsarealer, er antallet af viber faldet kraftigt i det 20. århundrede.

Viben er ca. 30 – 32 cm, og den er let at kende med sin sort-grønne fjerdragt og den lange fjertop øverst på hovedet.

I Danmark betragtes Viben ofte som et symbol på, at foråret snart vil komme, da den ankommer allerede i midten af februar fra Spanien og Frankrig. Viben er dog også en vejrfugl, hvilket betyder, at den også kan ses hele året i Danmark, hvis vinteren er varm.

Viben har en karakteristisk stemme, og om foråret ses den ofte udføre en meget unik akrobatisk og tumlende flugt over sit yngleområde for at markere sit territorium.

Vibens rede er en fordybning i vegetationen, som den laver med kroppen og fødderne, og æggene lægges i april.

Yderligere information

Størrelse 13 × 7 cm

Du kunne også være interesseret i...

Titel

Go to Top