Fuglefryd, Flagspætte

Flagspætten er en spætteart, der lever i Europa, det nordlige Afrika og i store dele af Asien. Herhjemme er flagspætten vores mest almindelige spætte, og den yngler over hele landet, bortset fra mindre øer, hvor der kun findes lidt skov. Flagspætten er meget bemærkelsesværdig, hvilket ikke mindst skyldes dens udseende. Ryggen er sort med to aflange, hvide skulderpletter og undersiden er hvid med rød undergump. Hannen kendes desuden på sin røde nakkeplet. Flagspætten er omkring 23 cm lang, og den vejer 90 gram. Herudover bemærkes flagspætten også på sin karakteristiske trommeaktivitet. Den trommer hyppigt med op til 20 slag i sekundet, dette for at markere sit territorium. Flagspætten er udstyret med en ganske unik kraniekonstruktion, der gør, at den ikke får hjernerystelse af sin trommen. Det siges, at 3 næblængder slides op i løbet af et år. De danske flagspætter er standfugle, og derfor kan vi, som en af de få lyde i den vinterstille skov, høre dens trommen. Trommeaktiviteten er dog størst i marts og april. Flagspætten lever i par, der dog kun dannes for én sæson, og den foretrækker syge eller døde træer, der er nemme at arbejde i. Både hannen og hunnen hjælper med at udhakke redehullet, og de hjælper begge med at udruge de 4-7 æg, der lægges fra starten af maj.

På trods af dens majestætiske navn er fuglekongen Danmarks mindste fugl. Den er blot 8,5-9,5 cm lang fra hale til næbspids, og den er en meget kompakt lille fugl med et relativt stort hoved. Udover størrelsen kendes både hannen og hunnen også let på deres såkaldte kongekrone. De har begge et gult issebånd, der er indrammet af sorte kanter. Hos hannen dækker en orange stribe dette bånd, når fuglen er ophidset. Fuglekongens mørke øje er omkranset af lyse fjer, hvilket giver fuglen et åbent og nysgerrigt blik. Fuglekongen lever af insekter og edderkopper. Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og de 7-10 æg udruges af hunnen i 14-17 dage, mens ungerne fodres af begge forældre i op til 3 uger. De danske fuglekonger er både stand- og trækfugle, og de ses derfor hele året rundt. Om vinteren færdes de dog i større grupper, sommertider i selskab med mejser og andre småfugle, og derfor er de langt mere iøjnefaldende på denne tid af året. I kolde vintre får vi besøg af trækfugle fra det øvrige Skandinavien, og her ses fuglekongerne overalt, og vi kan ofte iagttage en meget tillidsfuld adfærd på dette tidspunkt.

Gærdesmutten er en lille rustbrun fugl. Den er mellem 9,5 - 12 cm lang, og den vejer 8 - 13 gram, og dermed er den Danmarks næstmindste fugl. Det er karakteristisk for den lille gærdesmutte, at den ofte stritter med halen, og desuden lægger man tit mærke til dens kraftige og klare sang, der høres hele året. Faktisk høres gærdesmutten langt oftere, end den ses. Gærdesmuttens rede er ret speciel. Den er kuglerund og med et indgangshul i siden. Det er hannen, der bygger reden. Den er kreativ og består af mos, visne blade, græs og grene. Hannen bygger gerne flere forskellige reder for at tiltrække sig hunner. Jo flere og jo finere reder - jo mere attraktiv er hannen. Gærdesmutten er en meget almindelig trækgæst og vintergæst fra Skandinavien. De fleste danske fugle er standfugle, og netop derfor høres gærdesmuttens sang hele året - Den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Grundet dens størrelse er gærdesmutten meget sårbar overfor frost. Fuglene forsøger at overnatte i flok for at holde på varmen, men der ses tydeligt færre gærdesmutter i efteråret efter en isvinter

Grønspætten er med sine 30-36 cm en stor spætte. Den er let genkendelig på sin grønne ryg og de grønne vinger, den røde isse og nakke samt det sorte parti omkring øjnene. Hannen har desuden en rød skægstribe. Grønspætten har generelt et meget militant udseende med sit dystre ansigt og de stikkende øjne, og den har på den måde en autoritær og seriøs udstråling, når den bevæger sig rundt. Fuglen er dog samtidig meget sky, og den ses ofte siddende på jorden, hvor den hovedsageligt finder sin føde. Den lever især af myrer. Den hakker hul i myretuer ned sin 10 cm lange og klæbrige tunge, og den kan således fastholde både myrene og deres æg. Grønspætten er udbredt i størstedelen af Europa, og findes desuden i det vestlige Rusland og i dele af Tyrkiet. Den trommer sjældnere og svagere end andre spættearter. Herhjemme yngler grønspætten stort set kun i Jylland, hvor den foretrækker blandskov med åbne græsbevoksede lysninger. Redehullet bygges i døde træer, og grønspætten får kun ét kuld om året. Yngleperioden finder sted i begyndelsen af maj. Grønspætten er en udpræget standfugl, og den er meget stationær.

Halemejsen er en spurvefugl og en almindelig standfugl i Danmark, og desuden er den udbredt i det meste af Europa og i Asien. Halemejsen er mellem 12-15 cm, hvoraf halen udgør 10 cm. Den er let at kende på sit udseende - Undersiden er lys og fjerdragten er præget af et sort, hvidt og rødligt mønster. Halemejsen foretrækker at leve i løvskove og skovmoser, og vi ser ofte, at den færdes i flokke, hvor den søger føde i træernes yderste grene. I yngletiden optræder den dog gerne parvist og mere diskret, og derfor er den et mere sjældent syn på dette tidspunkt. Halemejsen kan betegnes som en meget social fugl, der færdes i familiegrupper hele året rundt. Dette hænger også sammen med dens meget unikke og sociale ynglesystem. Ynglepar har ofte hjælpere ved reden. Disse hjælpere er ofte beslægtede fugle, heriblandt voksne unger eller søskende. Reden bygges af parret selv. Det første yngleforsøg finder sted omkring marts eller april, og hunnen lægger 9-12 æg i begyndelsen af maj.

Kernebideren er en solidt bygget finke med et meget kraftigt næb, der er blygråt om sommeren og gulligt om vinteren. Den har en flot, farvestrålende fjerdragt i forskellige rødbrune og grå nuancer med et bredt hvidt vingebånd. Hunnen er mere afdæmpet i farverne end hannen. Man kan være heldig at se kernebideren på foderbrættet, men ellers ser man den ret sjældent. Lærer man sig artens specielle kald, et skarpt, eksplosivt zik , at kende, vil man dog oftere kunne få et glimt af fuglen i flugten. På kernebiderens menu står især frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks, ask samt solsikkefrø fra foderbrættet. Endvidere æder den om foråret gerne bladknopper og om sommeren insekter. Selv om fuglen ikke vejer mere end ca. 50 gram, så er den i stand til at yde et tryk på op mod 40 kg med sit næb, og den kan derfor åbne selv de hårdeste stenfrugter.

Rødhalsen er en lille spurvefugl, der findes overalt i Europa. Dens udbredelse dækker også det vestlige Sibirien, Lilleasien og Nordafrika. Rødhalsen er Danmarks mest almindelige fugl, og den er en trofast gæst ved foderbrættet rundt omkring i de danske haver. Rødhalsen foretrækker skove og krat, og den søger føde i lav vegetation og på jorden. Rødhalsen er let at kende på et tydeligt rødt brystparti, tynde ben og små sorte knappenålsøjne. Den har en længde mellem 12,5 - 14 cm, og der er ingen forskel mellem hannen og hunnen, da de er fuldstændig ens i deres kolorering. Rødhalsens stemme og sang er meget karakteristisk. Sangen kendes som en strøm af klare toner med temposkift og skift mellem dybe og høje toner. Rødhalsens specielle musikalitet medfører, at den skaber glæde med sin sang hos mange mennesker. Det gælder især for hannen, at det røde bryst og sangen bruges i kampen om et bestemt territorium, mens hunnen etablerer sit fødeterritorium med sang. De fleste rødhalse trækker til varmere himmelstrøg om vinteren, men hvis vinteren er varm i Danmark, vil man ofte kunne høre, at hannen forsvarer sit vinterterritorium med sang, og rødhalsen demonstrerer derved både mod og stor konkurrencevne.

Silkehalen er en meget særegen fugl, der ikke kan forveksles med andre fugle. Den store top på hovedet er det mest iøjnefaldende træk ved silkehalen, og derudover ses markante gule og røde felter på hale og vinger, der lyser op på den brune grundfarve. Silkehalen har også en karakteristisk sort hagesmæk. Den er ca. 18 cm, og den vejer omkring 55 gram. Silkehalen er udbredt fra det nordligste Skandinavien, over det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og det nordligste Canada. Silkehalen yngler gerne i ældre skove med en rig undervegetation med mange bær, der udgør størstedelen af dens føde. Den bliver ikke beruset af gærede bær, da den har en meget stor lever, og derfor kan den forbrænde store mængder alkohol. Silkehalen symboliserer derved robusthed. Silkehalen har ingen fast trækrute, og dermed betegnes den som en invasionsart, der som en sigøjner anlægger sin rute på baggrund af mængden af føde i yngleområderne. I Danmark kan vi typisk høre silkehalens smukke stemme fra oktober til maj, men hvis den har haft svært ved at finde føde, ankommer den gerne tidligere og forlader os senere.

Skovskaden er en 34 centimer stor kragefugl, der yngler i løv- og nåleskove i et stort område fra det vestlige Europa og det nordvestlige Afrika til den asiatiske østkyst. På grund af dens specielle stemme og dens spraglede fjerdragt er vi aldrig i tvivl om skovskadens tilstedeværelse, selvom den til tider kan være meget sky. Dens fjerdragt er rødbrun med en karakteristisk sort skægstribe og på vingen findes blå fjer med sorte tværstriber. Skovskaden er altædende, og den spiser både orme, insekter, frø og bær. Desuden hamstrer den agern, som den gemmer på jorden mellem visne blade til senere fortærring. Den kan endda også finde på at tage æg og unger fra sine artsfæller og andre fugle! Skovskaden udnytter sit forråd i løbet af vinteren og i det tidlige forår indtil yngletidens begyndelse i slutningen af april. Begge køn bygger reden i fællesskab, og som en del af sit kurmageri fodrer hannen sin hun, mens hun udruger æggene. De danske skovskader er almindelige standfugle, der dog i nogle vintre suppleres med et stort antal af indtrækkende fugle fra Norge og Sverige, hvis fuglene har haft svært ved at finde føde. Skovfuglen er fredet, og den må derfor ikke jages.

Sortspætten er en imponerende standfugl, hvilket man allerede bemærker på dens udseende og dens størrelse. Den er nemlig på størrelse med en krage! Med undtagelse af en rød kalot på hannen og en rød top på hunnen, er arten kulsort - præcis som de fleste krager. Sortspættens trommen er ligeså kraftig som dens størrelse, og dens trommen kan faktisk høres op til et par kilometer væk. Desuden har sortspætten en imponerende høj stemme. Sortspætten yngler i det meste af Nordeuropa, Centraleuropa og Østeuropa. I Danmark er fuglen en fåtallig art, og den er mest udbredt i Nordjylland og Sønderjylland. Som andre spætter bruger også sortspætten sit næb til at udforme redder i træer, og den foretrækker at bygge en ny rede hvert år. Sortspætten lever af myrer, og den klæber gerne ca. 1000 myrer til sig med sin tunge, og de udgør så et helt måltid for sortspætten. Sortspætten kan ses hele året rundt, men den er dog meget sky. Særligt i begyndelsen af yngletiden omkring april kan vi høre dens stemme i skoven.

Spætmejsen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, og den tilhører ikke - som man skulle tro - mejsefamilien, men derimod sin egen familie: spætmejserne. I Danmark kan vi finde spætmejsen i ældre løvskove og parker. Udenfor Danmark findes den i størstedelen af Europa, gennem Asien og helt til Stillehavets kyst. Spætmejsen er en lille kompakt fugl med et kraftigt næb og en kort hale. Den har en blågrå overside og en noget lysere underside, og det er karakteristisk, at den har en sort stribe, der går gennem øjet. Den er typisk mellem 13-15 centimer. Spætmejsen er altædende, idet den både æder insekter, frø og nødder, og den foretrækker at yngle i huller i gamle træer. Disse er sjældne i mange skove, og der er derfor stor konkurrence mellem de hulerugende fugle. For at undgå konkurrence fra de store fugle kliner spætmejsen hullet til med ler, så det lige præcis passer til dens egen størrelse, og på den måde udviser spætmejsen både, at den er intelligent og konkurrencedygtig. Spætmejsen er en meget stedfast fugl, og den spreder sig ikke let. Den genbruger gerne den samme rede flere år i træk. Desuden kan spætmejsen som den eneste danske fugl klatre med hovedet nedad.

Flagspætten er en spætteart, der lever i Europa, det nordlige Afrika og i store dele af Asien. Herhjemme er flagspætten vores mest almindelige spætte, og den yngler over hele landet, bortset fra mindre øer, hvor der kun findes lidt skov. Flagspætten er meget bemærkelsesværdig, hvilket ikke mindst skyldes dens udseende. Ryggen er sort med to aflange, hvide skulderpletter og undersiden er hvid med rød undergump. Hannen kendes desuden på sin røde nakkeplet. Flagspætten er omkring 23 cm lang, og den vejer 90 gram. Herudover bemærkes flagspætten også på sin karakteristiske trommeaktivitet. Den trommer hyppigt med op til 20 slag i sekundet, dette for at markere sit territorium. Flagspætten er udstyret med en ganske unik kraniekonstruktion, der gør, at den ikke får hjernerystelse af sin trommen. Det siges, at 3 næblængder slides op i løbet af et år. De danske flagspætter er standfugle, og derfor kan vi, som en af de få lyde i den vinterstille skov, høre dens trommen. Trommeaktiviteten er dog størst i marts og april. Flagspætten lever i par, der dog kun dannes for én sæson, og den foretrækker syge eller døde træer, der er nemme at arbejde i. Både hannen og hunnen hjælper med at udhakke redehullet, og de hjælper begge med at udruge de 4-7 æg, der lægges fra starten af maj. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Topmejsen er en almindelig ynglefugl i Danmark, der foretrækker at leve i nåleskove. Den findes i øvrigt i store dele af Europa. Topmejsen er mellem 10,5 og 12 cm, og den vejer 10-13 gram. Den er let at kende på sin sort- og hvidspættede top, den sorte hagesmæk og den sorte ring omkring hovedet og ørerne. Kønnene er desuden fuldstændig ens. Topmejsen lever normalt i cirka 3 år, men den kan faktisk blive helt op til 11 år. Topmejsen er meget afhængig af gamle træer, hvor den kan udhugge redehuller. Den lever af insekter, edderkopper og granfrø, som den typisk hamstrer i efteråret for at gemme det i barken rundt omkring på sit territorium, så den kan overleve hele vinteren på det samme territorium. Topmejsen er en ekstremt stedfast standfugl, der opholder sig indenfor det samme territorium hele året rundt. I april og maj lægger hunnen æg, og det er desuden hende, der står for både udhugning af redehul, redebygning og rugning helt alene.

Skovens fugle Arkiv - Glas&Glimt

Kunde matched zone "Denmark"

Se kurv “Spætmejse” er blevet tilføjet til din kurv.

Fuglefryd, Flagspætte

Symboliserer: Opmærksomhed, mulighed, dømmekraft og signalering

DKK 325,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglekonge, han

Symboliserer: Nysgerrighed og tillid

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fuglekonge, hun

Symboliserer: Nysgerrighed og tillid

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Gærdesmutte

Symboliserer: Kreativitet, sårbarhed og venlighed

~~DKK 285,00~~ DKK 255,00

Tilføj til kurv Detaljer
Grønspætte

Symboliserer: Autoritet, seriøsitet, skyhed og stedfasthed

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer
Halemejse

Symboliserer: Socialitet, familie, success og tilpasningsevne

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Kernebider

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer
Rødhals

Symboliserer: Musikalitet, glæde, mod og konkurrencevne

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Silkehale

Symboliserer: Robusthed, vandring, høflighed, blidhed og taknemmelighed

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer
Skovskade

Symboliserer: Selvsikkerhed, energi og snakkesalighed

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer
Sortspætte

Symboliserer: Skyhed, nervøsitet og trommen

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Spætmejse

Symboliserer: Intelligens, konkurrencedygtighed og stedfasthed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Spætmejse

Symboliserer: Intelligens, konkurrencedygtighed og stedfasthed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Stor flagspætte

Symboliserer: Opmærksomhed, mulighed, dømmekraft og signalering

DKK 305,00

Tilføj til kurv Detaljer
Topmejse

Symboliserer: Beskyttelse, stedfasthed og glæde

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer