Synlig: I august Admiralen tilhører takvingefamilien, og den forekommer i hele Europa og gennem Nordafrika til Lilleasien, Iran og det østlige Rusland. Den er let at kende på sit flotte udseende med den sorte bund, de hvide prikker og det lysende orange bånd. Admiralen er en stor dagsommerfugl med et vingefang på 55-70 mm. Admiralen er en træksommerfugl, og i Danmark kan vi finde den overalt i haver og parker, hvor der findes brændenælder, som den foretrækker at leve af og lægge æg på. Desuden tiltrækkes admiralen af sent blomstrende planter som tidsler og hjortetrøst og af frugthavernes gærende nedfaldsfrugt. Den kan blive helt beruset af disse frugter, og når den er i denne tilstand, er det nemt at snige sig ind på admiralen. Admiralen ankommer til Danmark hvert år i løbet af juni og juli, lægger æg her i landet og i august topper antallet af nyudklækkede sommerfugle, og derfor er admiralen mest talrig sidst på sommeren. Det sker, at admiralen overvintrer i milde vintre i Danmark, og den sætter sig til overvintring frit eksponeret på grene eller stammer, og således er den altså ikke sky over for mennesker.

Vingefang: 24-32 mm. Hannens overside er skinnende lys blå med en lysere isblå forkant af forvingen. Hunnens overside varierer fra ensfarvede brune eksemplarer til eksemplarer med udbredt blå bestøvning. Arten lever i kolonier på mange forskellige typer af tørre og varme lokaliteter, men den kan findes så at sige overalt i Danmark, da især hannerne flyver noget omkring. Vidt udbredt i Danmark. Kan træffes på de fleste varme, tørre, åbne og blomsterrige lokaliteter. Kan også ses i haver, da den er en strejfer.

Dukatsommerfugl er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er udbredt i store dele af Norden, Mellem- og Østeuropa samt mod øst til Mongoliet. I Danmark findes den i blomsterrige skovlysninger i store dele af landet, dog ikke på Fyn Ses ofte flyve roligt omkring, på en lettere hoppende måde, men kan flyve stærkt, hvis den skræmmes. Arten er en ivrig blomsterbesøger og er, som de andre ildfugle, ikke kræsen mht. valg af nektarkilder. Larven lever på Rødknæ og Almindelig syre Levested: Hedeområder, bakkeskråninger, enge og tørre skovlysninger mm.

Fjeldrypen er en overvejende stedfast hønsefugl, der tilhører gruppen af skovhøns. Hanen og hønen er omtrent lige store med en vægt på 4-500 gram og en længde på ca. 35 cm. Fjeldrypens vinger er hvide hele året, men selve fjerdragten varierer alt efter sæson. Om vinteren er den helt hvid, mens sommerfjerdragten udstyres med gulbrune pletter. Hanen beholder dog ofte sin hvide farve til langt ind i det sene forår for at tydeliggøre sin tilstedeværelse. Fjeldrypen har den samme partner hele livet igennem. Hønen lægger 7-11 æg i begyndelsen af juli, og udenfor yngletiden foretrækker fjeldrypen at leve i flok, hvis altså vejret tillader det. Fjeldrypen er i stand til at overvintre under arktiske forhold, og derved er den altså meget robust. Fjeldrypen lever i bjerge og andre stenede områder i Skandinavien, Island, Skotland og Sibirien, og den æder bær, skud og andre plantedele.

Landsvalen er en elegant og hurtig flyver. Den er 16-22 cm lang, og den adskiller sig fra de andre danske svalearter med sin røde pande og strube og det flødefarvede bryst med brunligt skær. Desuden har hannen den længste hale af de tre svalearter her i landet. Den lange hale er en statusmarkør. Det er krævende at flyve med en lang hale, og dermed er den et tegn på kondition og udholdenhed, hvilket gør hannen attraktiv for hunnen. Ligeså hurtig og imponerende en adfærd landsvalen har i luften, ligeså ubehjælpsom er den på jorden: de korte ben gør gangen svær, og derfor ser vi ofte, at landsvalen må tage sine vinger i brug for at holde balancen. Landsvalen er en almindelig ynglefugl i hele landet, selvom bestanddelen er gået tilbage i de seneste år. Dette skyldes muligvis en bedre hygiejne i staldene, som er det foretrukne sted for landsvalen at bygge reder. Landsvalen siges at være meget selskabelig. Den ankommer omring 1. maj i flok, og dermed er den et af de første tegn på sommerens komme. Der er meget overtro forbundet med landsvalen. Den siges at være en lykkebringer - hvor den bygger rede, vil der komme lykke til hjemmets beboere. Den danske landsvale lægger æg i starten af juni og slutningen af juli, inden den forlader os sidst i september for at flyve til det sydlige Afrika.

Landsvalen er en elegant og hurtig flyver. Den er 16-22 cm lang, og den adskiller sig fra de andre danske svalearter med sin røde pande og strube og det flødefarvede bryst med brunligt skær. Desuden har hannen den længste hale af de tre svalearter her i landet. Den lange hale er en statusmarkør. Det er krævende at flyve med en lang hale, og dermed er den et tegn på kondition og udholdenhed, hvilket gør hannen attraktiv for hunnen. Ligeså hurtig og imponerende en adfærd landsvalen har i luften, ligeså ubehjælpsom er den på jorden: de korte ben gør gangen svær, og derfor ser vi ofte, at landsvalen må tage sine vinger i brug for at holde balancen. Landsvalen er en almindelig ynglefugl i hele landet, selvom bestanddelen er gået tilbage i de seneste år. Dette skyldes muligvis en bedre hygiejne i staldene, som er det foretrukne sted for landsvalen at bygge reder. Landsvalen siges at være meget selskabelig. Den ankommer omkring 1. maj i flok, og dermed er den et af de første tegn på sommerens komme. Der er meget overtro forbundet med landsvalen. Den siges at være en lykkebringer - hvor den bygger rede, vil der komme lykke til hjemmets beboere. Den danske landsvale lægger æg i starten af juni og slutningen af juli, inden den forlader os sidst i september for at flyve til det sydlige Afrika.

Vipstjerten er en elegant spurvefugl, der i Danmark betragtes som en almindelig ynglefugl og trækgæst. Den findes også i resten af Europa, størstedelen af Asien og det sydøstlige Grønland. Vipstjerten har et meget karakteristisk udseende. Fjerdragten er sort, hvid og koksgrå, og særligt kendetegnende for arten er den meget lange hale. Vipstjerten kendes desuden også på sine livlige bevægelser og dens meget karakteristiske og ustandselige vippen med halen. Heraf har den sågar fået sit navn, idet ‘stjert’ er et gammelt navn for hale. Vipstjerten foretrækker at holde til ved bebyggelser, i haver og i åbent land - eksempelvis på marker eller på heden. Udenfor yngletiden samles tusindvis af vipstjerte på fælles overnatningssteder for dermed at opnå en bedre beskyttelse mod rovdyr. Vipstjerten er en sand forårsbebuder. Den ankommer i marts og april og flyver sydpå igen omkring september. Det er kun få fugle, der overvintrer. Vipstjerten danner par. Enkelte hanner har dog to hunner. Vipstjerten yngler gerne i nærheden af mennesker, og den lægger 5-7 æg i maj.

Sommer Arkiv - Glas&Glimt

Admiral

Symboliserer: Socialitet, tid og overgang

DKK 250,00

Tilføj til kurv Detaljer
Blåfugl

Symboliserer: Solidaritet, socialitet og transition

DKK 250,00

Tilføj til kurv Detaljer
Dukatsommerfugl

Symboliserer: Sammenhold, socialitet og overgang

DKK 250,00

Tilføj til kurv Detaljer
Fjeldrype, sommer

Symboliserer: Monogami og robusthed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Landsvale

Symboliserer: Selskabelighed, sommerens komme, lykke, kondition og udholdenhed

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer
Svale på vinger

Symboliserer: Selskabelighed, sommerens komme, lykke, kondition og udholdenhed

DKK 285,00 – DKK 345,00

Vælg muligheder Detaljer
Vipstjert

Symboliserer: Elegance, tillid, bevægelse og socialitet

DKK 285,00

Tilføj til kurv Detaljer

Admiral

Blåfugl

Dukatsommerfugl

Fjeldrype, sommer

Landsvale

Svale på vinger

Vipstjert